Lageroperatørelev
- Bliv en del af Team Hørkram

Som lager- og logistikelev i Hørkram får du et indgående kendskab til lager- og systemopbygning. Vi har mere end 30.000 unikke varenumre på vores lagre, hvor der er både pluk- og højlager. Vi sikrer, at du som elev kommer igennem hele logistikkæden på lageret, og at du får kendskab til de forskellige køretøjer, der bruges på lageret.

Spændende elevopgaver

 

I løbet af din uddannelse som lageroperatørelev kommer du rundt på hele vores lager – både i frosten, på tørvarelageret, i kølen, på frugt- og grøntlageret, i nonfood-afdelingen og i varemodtagelsen. Som en del af din tur rundt på lageret, vil du få oplæring i de forskellige opgaver, der er på et lager, blandt andet: 

  • Varemodtagelse

  • Stabling af varer på lokation

  • Plukning af ordrer

  • Rankning af varer til levering

  • Afgangskontrol af færdigpakkede ordrer

Lageroperatørelev med stærk personlighed

 

Hvis du skal være vores næste elev, er det vigtigt, at du kan nikke ja til punkterne herunder
– så er der nemlig gode odds for, at vi passer godt sammen.

  • Du har selvfølgelig afsluttet din adgangsgivende uddannelse

  • Du er ansvarsbevidst og engageret (ja ja, det er en kliché, men det er altså vigtigt)

  • Selvom hverdagen indimellem kan være krævende, så er du serviceminded og har ja-hatten på

  • "Outgoing" er en god beskrivelse af dig

  • Du er klar på lidt af hvert og siger ikke nej til en udfordring

  • Vi regner med, at du kan håndtere, når vi har travlt

Ansøg om elevplads

Lyder det som noget for dig? Smid os din ansøgning og fortæl lidt om, hvorfor du bliver den bedste lageroperatørelev, vi nogensinde har haft. Selvom karakterer ikke er alt, vil vi alligevel gerne se dine – upload dem sammen med din ansøgning og dit CV. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig, hvis du skal være vores næste stjernefrø. 

ANSØG HER