Internet Explorer understøttes ikke længere
Vi understøtter ikke længere Internet Explorer, og vi anbefaler, at du skifter til en moderne browser for en bedre oplevelse.
Du kan prøve en af disse populære moderne browsere:
Vi understøtter ikke længere Internet Explorer, og vi anbefaler, at du skifter til en moderne browser for en bedre oplevelse.
Du kan prøve en af disse populære moderne browsere:
Som kontorelev i Hørkram vil du opleve, at du får en alsidig og afvekslende elevtid. Vi har nemlig arrangeret det sådan, at vores kontorelever er et halvt år i fire forskellige afdelinger i Hørkram. På den måde sikrer vi, at du får en bred uddannelse, som du efterfølgende kan bruge på mange måder, og samtidig giver det dig mulighed for at spore dig ind på, hvad du helst vil arbejde med.
Som kontorelev i Hørkram kommer du til at sidde et halvt år i henholdsvis vores indkøbsafdeling, vores disponeringsafdeling, vores bogholderi og vores kundeserviceafdeling. I de fire afdelinger kommer du som elev til at tage del i de daglige opgaver – alle afdelingerne har nemlig spændende opgaver klar til dig:
Indkøb: Kontakt med leverandører, sortimentsstyring, vedligeholdelse af varestamdata
Disponering: Varebestilling, kvalitetsreklamationer, lagerafskrivninger
Kundeservice: Ordrebehandling, kundereklamationer, kundesupport på webshop, backup for kørende sælgere
Bogholderi: Bogføring (debitor og kreditor), opfølgning på kunde- og leverandørkonti
Hvis du skal være vores næste elev, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i punkterne nedenfor
– så er chancen for, at vi passer godt sammen nemlig meget større.
Du har selvfølgelig afsluttet din adgangsgivende uddannelse
Du er ansvarsbevidst og engageret (ja ja, det er en kliché, men det er altså vigtigt)
Selvom hverdagen indimellem kan være krævende, så er du serviceminded og har ja-hatten på
"Outgoing” er en god beskrivelse af dig
Du er klar på lidt af hvert og siger ikke nej til en udfordring
Vi regner med, at du har styr på det der IT…
English is your game – både i tale og på skrift
Sprechen sie deutsch? Det er ikke et krav, men det giver ekstra point i bogen, hvis du gør
Lyder det som noget for dig? Smid os din ansøgning og fortæl lidt om, hvorfor du bliver den bedste elev, vi nogensinde har haft. Selvom karakterer ikke er alt, vil vi alligevel gerne se dine – upload dem sammen med din ansøgning og dit CV. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig, hvis du skal være vores næste stjernefrø.